Derfor er det klart klogeste (og billigste) at forebygge.
Tandrens hos dyrlægen er en meget dyr affære – det lærte jeg ret hurtigt! Den er også lidt farligt fordi hunden skal helbedøves – og det ofte er ældre hunde der er mest trængende så jo færre gange de skal bedøves jo bedre - og så koster det, som sagt mange penge.
Det kan absolut betale sig, (bogstavelig talt!), at holde hundens tænder rene fra dag et – I håbe om, at den aldrig skal til dyrlægen for en tandrens.
Jeg vil gerne fortælle her hvordan jeg gør
og om en lille fif når jeg børster mine hundes tænder hver morgen.
Jeg håber, at det vil hjælpe andre.
Mine erfaringer
efter flere år med whippets og ingen tandproblemer, (hvor jeg kun holdt øje), erhvervede jeg, som sagt, en whippet som var 1 1/2 år gammel, og allerede i den unge alder, havde masser af tandsten.
Det endte med at han skulle have tænderne renset hos dyrlægen og jeg fik et chok over hvor dyrt det var!
Derfor, klog af skade, begyndte jeg at børste tænder på alle mine hunde hver eneste dag.
For det er nemlig meget vigtigt at danne en fast vane, som man aldrig bryder. At børste bare en enkelt gang imellem duer ikke og opgaven bliver nemt udsat, glemt eller man synes man har for travlt.
En god, fast vane er bedst og det skal gøres dagligt, ellers kommer der tandsten alligevel.
Jeg valgte, at ritualen skulle ske hver morgen, før de fik deres morgenmad.
Hundene er nemlig meget fokusseret på, at de snart vil få mad og hos os er maden ofte gjort ekstra spændende med lidt af vores egne rester fra aftenen i forvejen. Det er også længe siden sidste måltid, så de er sultne.
Dette, og at de kun kan tænke på en ting ad gangen, hjælper gevaldigt, når man skal lave noget, som de i bund og grund ikke bryder sig særligt om!
1) Men inden da, start med at kigge grundigt på din hunds tænder
Er de “slemme” kan det være, at de skal renses hos dyrlægen først? Uanset hvor ihærdig man børster, kan man ikke rense allerede godt “kalket til” tænder sund igen.
Tandsten der HAR dannet sig, kan ikke fjernes med børstning alene. Børstningens job primært er, at holde tandsten fra nogen sinde at blive dannet!
Derfor det KAN være at du må bide i det sure æble og bekoste en tandrens hos dyrlægen – hvorefter du vedligeholder tænderne resten af hundens liv. Derfor, kig grundigt på hele tandssættet med læsebriller på!
Jeg har også erfaret, at hos enkelte hunde, KAN der dannes lidt tandsten selv om man børster godt. Men al tandpleje hjælper – og udsætter de dyre operationer. Hvis du er i mindste tvivl, spørg heller din dyrlæge til råds.
2) Køb en tube hundetandpasta
med en god smag, som poultry/kylling, eller leverpostej o.l. Der findes flere slags så se hvad din hund er mest glad for.
Tip: Mine er vild med “poultry” smag!
3) Tandbørsten
Jeg bruger en til mennesker i “medium”. (Husk at de skal udskiftes efter ca. en måned, ligesom vores egne.
Tip: Vælg de fyldigere tandbørster typer hvis du har en stor hund og mindre for små hunde!
Vores egne alm. “menneske tandbørster” passer fint til mine whippets og italiensk mynder.
Der også findes tandbørster specielt designet til hunde.
4) Min “fif”:
Med tandpasta og tandbørste klar i hver sin hand, så melder det første problem sig: Man har 3 ting at holde inkl. hundens snude, men kun to hænder?
I højre hånd har man tandbørsten klar til at børste med - og så man har kun venstre hand til både at holde om snuden, åbne hundens mund, trykke mundvigen tilbage OG samtidig flere gange klemme noget ud fra tandpasta tuben og komme det på børsten. I mellemtiden er hunden smuttet! Denne er en umulig opgave!
Man skal heller ikke stikke tandbørsten i munden på hunden med en kæmpe klat tandpasta, som så skummer op, drypper alle vegne og bliver slugt i rigelig mængder.
.
Så jeg fandt på at klemme “en lille pølse” af tandpastaen ud på oversiden af min venstre pegefinger – inderste led.
Se alle fotos.
Jeg holder tandbørsten i højre hand og børster los, mens venstre hand snild kan både tage fat i snuden på hunden, skubbe mundvigerne tilbage, (en side ad gangen) mens jeg “dupper” tandbørsten i tandpastapølsen på fingeren, fuldstændig som en kunstmaler dupper malerpenslen i en farve på sin palette, eftersom jeg “arbejder” mig 190 grader rundt om hele gebisset.
Det sparer det vanskelige i, at skulle hele tiden give slip på hunden for at kunne klemme mere tandpasta ud af tuben.
Med min ca 1 cm tandpasta pølse siddene klar på venstre pegefingeren, lukker jeg hundene i et meget lille rum med et godt lys – hos os er det bryggerset.
Jeg bakser hunden i et hjørne, (de lærer hurtigt at stå der selv), jeg griber fat om snuden på den med venstre hand, (pegefingeren holdt op i luften med tandpasta pølsen på!), mens de andre fingre arbejder på sagen: Sådan kan jeg bade skubbe læben tilbage med tommelfingeren, (eller resterene 3 fingre, når det gælder den anden side), duppe tandbørsten i lidt af “pølsen” på pegefingeren - og børste alle tænder, som får hver sin klat af tandpasta.
Det tager kun et halvt minut ialt og som belønning, får hunden lov til at slikke pegefingeren ren. Der er altid lidt tilbage, men de sætter i ære at slikke hver en molecule væk!
5) Men hov! Først skal hunden vænnes til det!
Jeg lærer hundene til “at holde ud” fra dag et ved at hunden snuser til børsten og tandpastaen og så rører jeg let den nærmeste hjørnetænd med tandbørsten i et split sekund i starten.
Dag for dag og uge for uge, tager jeg lidt mere fat og udvider langsomt til hele tandsættet - men stadigvæk kun en meget let og overfladisk børstning og ALDRIG så meget, at hunden viser ubehag af nogen art.
Den skal være med på “legen”. Mine overgiver sig fordi dels synes de godt om smagen og dels (og ikke mindst) fordi de kan godt se, at jo hurtigere det er overstået jo hurtigere får de maden der står og venter!
Har man en nem, ældre og rolig hund, som tillader alt, kan man lade en hvalp (eller ens andre hunde) se på “hvor godt det går” på den gamle. De bliver ofte ivrig efter at få deres tur når en voksen hund viser vej! Sådan har jeg lært alle mine “nye” hunde, som simpelthen kender ikke et liv uden denne kort tandbørstetur hver morgen – og således har mine livlige “umulige” italienere set mine stille og tålmodige whippets, så de næsten ikke kunne vente til det var deres tur.
(Jeg har en der bliver balstyrisk af spænding så han får en bestemt plysdyr at ruske i mens han venter sin tur – og det virker fint!)
Til sidst, tillader hunden alt, jeg er lynhurtig og den faste vane bliver til blot noget “deres skøre mor har fundet på!”
Tip: Jeg ved godt, at det mest logiske er, at man børster efter endt spisning, evt. om aften, som vi mennesker
– men det er givet bedre for hunden og dens villighed til at samarbejde, hvis det sker lige FØR et måltid, for den lynhurtigt fatter, at jo hurtigere den makker ret, jo hurtigere får den sin mad.
Tip: Hunde vil automatisk bakke væk, så hjulpet af, at den star klemt op i et hjørne, kan man kan sætte et ben bag numsen på den, så har man faktisk et god styring og kan holde den lettere “fikseret” – uden tvang af nogen art, men den mærker, at man har den under en vis kontrol!
Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at gå langsomt til værks og lave lidt hver dag samme tid og, længe før du børster “rigtigt”.
6) Hvis man har en hvalp,
har man et år eller mere at lære den ritualen. Hvalpe og unghund tænder forbliver rene i mindst et år eller mere.
Man behøver kun at lege “mor børster tænder” det første års tid, så det lynhurtig bliver ren rutine for jer begge og den tolererer mere og mere – længe før det er en nødvendighed – om overhovedet.
Som sagt, at det er ikke til at vide på forhånd, om hvalpen er en af de heldige som på mystisk vis, altid har pæne tænder, eller om den let danner tandsten og ender måske alligevel hos dyrlægen for en tandrens under bedøvelse, trods for alle anstrængelser.
Derfor, tag ingen chancer og leg “rens tænderne” på din hvalp fra første færd – og hver eneste dag på samme tid. Det er vigtigt for DIG at komme I en god vane du aldrig bryder eller bliver sløsede med.
En hvalp har god tid at opbygge tillid til dig mens der rodes mere og mere i dens mund.
Jeg har nemlig opnået, at jeg må alt med mine hundes læber/tænder, jeg kan tage et godt greb og virkelig skure til og nogen gang skal jeg holde ganske hårdt om kæben. De holder det pænt ud – jeg er dog lynhurtig om det.
NB Hvis du skal udstille din hund,
skal den være total afslappet med at blive kigget efter i tænderne af forskellige fremmede dommere.
Derfor, må hunden ikke på nogen måde synes tandrensning er ubehageligt, men langsomt blive vant til at man trækker i læberne og glor ind i munden på den!
Selv “umulige” hunde og små, livlige hystader, som mine to italienere, KAN vænne sig til tandbørstningen, hvis man lærer dem langsomt over tid – og børster lige før et måltid.
Med min god fif med at tage tandpastaen på fingeren og duppe i den undervejs, er man lynhurtig, det er dødnemt, og så har man ikke behov for tre hænder!
Lad os gør dyrlægernes dyr tandrens-udstyr arbejdesløse og spare bade vores hunde og vores pengepunge for smerter!!!
Janet Frimodt-Møller
www.mynder.dk
Billederne er af mine to italienske mynder og en venindes whippet, som jeg passer af og til.
