(Foto: Slagelse bus terminal og "min" bus i midten.)

Disse korte historier er baseret på oplevelser fra mine rejser med bus.
Som regel når jeg rejser alene, sætter jeg mig altid på det enlige sæde oppe foran ved siden af chaufføren. Så er det som om man har sin helt egen privatchauffør, (som måske er venlig og siger noget eller måske ikke, da det jo ellers er forbudt). Og man har den samme fantastiske, ofte naturskønne panorama udsigt, som chaufføren har.
Det er total luksus med en førsteklasses tur med god komfort. Plus jeg kan se, hvem der stiger på, og hvad, om noget, de har at sige til hinanden.
"Pøblen" sidder ud af syne bag mig!
Disse "Landsbychauffører" er helt anderledes "menneskelige" væsener end de overtravle og overbebyrdede chauffører, jeg er vant til fra København!

Historie nr. 1
Spørg hendes far først!
Et ungt par træder op ad trappen og diskuterer med chaufføren, hvor de ønsker at køre hen. De beder ham om at sætte dem af et bestemt sted, hvor de aldrig har været før.
Men desværre kan chaufføren ikke regne ud, hvor det er de mener.
Under den korte samtale, er det nævnt, at det er hendes far, der har fortalt dem, hvor de skal køre hen.
Chaufføren spørger om han kan tale med pigens far, (hun havde sin mobil i hånden mens de talte), så hun ringede straks og rakte mobilen til chaufføren.
Efter få sekunders snak, siger chaufføren, at nu ved han hvor de mener, og forsikrer faren og det unge par, at han skal nok kalde ud, når de er ved at være der.
Begge unge mennesker takker ham mange gange og sætter sig ned.
Det er hvad jeg kalder jeg for service!

Historie nr. 3
Virker lidt sur?
Normalt, når man stiger om bord, ofte vaklende, lettere forpustet op ad de ofte ganske stejle trin, hilser man først på chaufføren med et venligt smil og et "hej!", og enten trykker rejsekortet mod den blå lampe for at registrere starten af turen i rejsekort standeren. Eller man viser chaufføren sit månedskort, eller et A4-papir udskrevet hjemmefra med en billet købt på internettet, eller måske en billet købt fra stationens maskine, eller endda en smartphone med "billetten" klar på skærmen. For ikke at forglemme, at man også kan købe en billet hos chaufføren!

Chaufføren vil derefter oftest give et venligt "hej" og et “ja tak” tilbage for at godkende det viste billet, og derefter se til den næste passager.

Men der er én chauffør der ofte virker lidt gnaven og enten nikker lidt eller siger "um" eller "hmm" eller et knapt hørbart grynt når folk viser deres billetter frem.
MEN i virkeligheden er han er så hjælpsom som dagen er lang, hvis det er nødvendigt.
Jeg har bl.a. set ham give gode råd og være virkelig omsorgsfuld over for en lille pige på omkring 7 år i starten af skoleåret, der havde spurgt ham om noget. De havde en intens snak, hvor han forklarede noget så hun forstod det, og hun takkede ham høfligt, og så lod han hende stå af foran, nu hun alligevel stod ved siden af ham da han stoppede. Og da hun trådte ud, sagde hun: "Kan du have en god dag fortsat!" til ham, og han svarede "tak, i lige måde!"- og det var simpelthen bare så sødt!

Og mange gange, i stedet for at køre os ned ad bakken til vores stoppested, som er 3-4 buslængder ned af en mudret stribe af ujævnt og dårligt passet græs, er han parat til at stoppe ved sidevejen lige før. Han kalder ud: “Skal du til Felixvej?” Jeg råber “Ja!!” og så stopper han FØR græsset og nærmest blokerer sidevejen i få sekunder. Men så behøver vi ikke at kæmpe tilbage op ad græsset i mudderet, men vi kan træde lige ud på den pæne asfalterede vej. Så selvfølgelig råber jeg en stor tak for hans venlighed. Og nu husker han og gør det uden at spørge først!
Der er flere andre chauffører, der også har regnet dette ud, og jeg er meget taknemmelige.
(Det er et nyt busstoppested og der er aldrig lagt fliser eller asfalt omkring det ligesom alle de andre. Ovenikøbet er der et busskur med siddepladser på den anden side. Se nedenunder.)


Også, i pauser på stationen, bliver han gerne involveret i dybe diskussioner om dette og hint, så han er absolut ikke er gnaven. Det er bare hans måde at være på!

Historie nr. 4
Tillidsfuld chauffør
Den anden dag, måtte vores buschauffør stoppe for en ung pige på omkring 13 eller 14 år, og hun trådte meget nervøs og bedrøvet op og sagde, at hun havde mistet sin buskort og kunne ikke finde det nogen steder. Hun spurgte om hun måtte køre hjem med ham alligevel? Han spurgte ét spørgsmål: "Hvor skal du hen?". Og hun svarede “Skælskør”, så det var helt udelukket for hende at gå så langt, så han sagde "OK", men advarede hende om, at hun kunne risikere en bøde, og hun steg ombord fuld af taknemmelighed.

Historie nr. 5
Man kan ikke kende ALLE steder!
En anden gang, da en ung mand trådte om bord og bad om at blive sat af på et bestemt sted,
som chaufføren desværre aldrig havde hørt om.
Den unge mand forsøgte at forklare, men igen, chaufføren var helt tom angående hvor han mente og måtte melde pas.
Den unge mand sagde undskyldende, "Undskyld, ser du, jeg er slet ikke stedkendt i det her område". Chaufføren svarede med sådan en ynkelig og undskyldende stemme: "Jamen, det er jeg heller ikke!"
Så jeg kom til at grine højt og de hørte det selvfølgelig og grinede med.
Efter lidt mere snak om området, fandt de frem til en lille butik i nærheden af stedet, som chaufføren kendte.
Så han lovede, at han nok ville kalde ud til den unge mand, da bussen nærmede sig denne butik, og begge var tilfredse med arrangementet.

Historie nr. 6
En chauffør der ville ikke sænke bussen!
Jeg sad i bussen ved stationen, hvor der er 10-15 minutters “vende pause” for chauffører, da en kvinde dukker op med en utrolig overbelastet indkøbsvogn og en firkantet sodavandskasse balancerende på toppen af med hvad der så ud til at være granitskærver til indkørslen. Det vejede så meget, at hun spurgte chaufføren, om han kunne sænke bussen ned til hende, så hun kunne få indkøbsvognen op på bussen?
Han svarede, at motoren var slukket lige nu, så hun måtte lige vente indtil han startede bussen om 5-6 minutter! SÅ ville han sænke bussen. Ikke særlig hjælpsom!
(Busser har en form for hydraulisk system, så højre side hvor man stiger ud, kan sænkes ned så folk nemmere kan løfte barnevogne, cykler, rollatorer mm ind og ud)
Kvinden var småsur over at skulle vente og begyndte at hive sin vogn op ad de høje trin, og selvfølgelig kunne jeg ikke bare sidde og se hende kæmpe, så jeg sprang op og tilbød at hjælpe.
Hun skubbede op fra gaden, og jeg hev med al min magt inde fra bussen.
Det var lige før vi ikke kunne klare det, men det lykkedes og hun takkede mig meget. Chaufføren har sikkert følt en smule skamfuld.
Senere, da jeg skulle af og gik forbi hende, takkede hun mig igen og fortalte mig, at det var kyllingefoder som hun netop havde købt til 4 høns og alt var nyt for hende.
Men jeg kan ikke forstå, hvordan kyllingefoder kunne veje som granitskærver, men det er altid rart at kunne hjælpe nogen.

Historie nr. 12
Vores første gang med en rollator på en bus!
Min mand Svend tog rollatoren med sig for første gang. Jeg har set hvordan mange andre mennesker har rollatorer, barnevogne og cykler med på vores busser og tog.
Svend går meget bedre uden fare for at falde, når han holder på den, så dette var vores første gang i bus!
Vi kørte til hans helbredskontrol på hospitalet i en Flextaxi. Dette sikrede at vi kom til tiden og ikke var forpustet og svedende! Bagefter, da vi kom ud af det enorme hospital, ser vi et busstoppested der kun er lidt længere oppe ad vejen - op ad en bakke.
Vi var nødt til at krydse vejen først og derefter... åh nej, vi ser en bus på vej hen til busstoppestedet, hvor vi var mindst 50 meter fra og skulle gå op ad bakke mod bussen.
Svend vinkede to gange i det optimistiske håb om at få chaufføren til at vente, mens jeg sagde med nedladende stemme, at det vil han aldrig gøre fordi vi var SÅ langt fra stoppestedet!
Svend stavrede videre med sin højeste hastighed men vi var stadigvæk langt væk.
Sikkert nok, som jeg forudså, den sidste passager kommer om bord og bussen sætter i gang, MEN... chaufføren langsomt og forsigtigt stopper bussen lige ved siden af os! En utrolig og venlig service!!
Jeg sørger for, at Svend træder op i bussen i siden, mens jeg springer på foran og vil hurtig tjekke ind med vores rejsekorte. Jeg planlagde derefter at løbe ned ad gangen til sidedøren og hjælpe Svend ind på plads. Men ak nej, chaufføren var hurtigere!
Han sprang ud af sit sæde foran mig, styrtede ned ad gangen og løftede rollator på bussen, gav Svend sin arm og fik ham sikkert på en siddeplads og alt mens han blokerede midtergangen for mig så jeg ikke behøvede at  gøre noget som helst!
Jeg fulgte ham tilbage til sit førersæde og Svend, overrasket af oplevelsen, havde ikke haft tid til at give mig hans rejsekort, så jeg sagde til chaufføren: "Inkluder ham på mit rejsekort!" - det var meget hurtigere. Hele bussen ventede jo på os!
Du kan medtage op til to andre personer, 2 børn eller en hund på samme rejsekort!!!
(Min veninde, der rejser med sine 4 store mynder betaler for to andre mennesker, som er den samme pris som 4 børn! Store hunde rejser nemlig som børn, men de må ikke bruge en siddeplads, ha ha.)
Han hurtigt programmerede standeren og jeg tjekkede ind.
Jeg takkede ham overstrømmende for hans venlighed - hvordan folk kan være søde og hjælpe de ældre!
Så lærte jeg også, hvordan rollatoren kunne være fastbundet – for busser har en speciel sikkerhedssele til det samme!!!! De ønsker selvfølgelig ikke at rollatorer, barnevogne og cykler rutscher op og ned ad gulvet hver gang bussen accelererer eller bremser!
Mens jeg gjorde dette, var bussen begyndt at køre, og en ung pige hjalp med sine fødder, for at stoppe rollatoren i at køre baglæns.
Endnu en person, som jeg takkede varmt for hjælpen!

Historie nr. 13
En nervepirrende bustur!
For det første, mens jeg sad i mit sædvanlige forsæde på bussen i busterminalen og ventede omkring 10 minutter, mens chaufføren tog en pause, kom en fremmed udseende mand ombord. Han viste hende et stykke papir med adressen til et sted, hvor han ønskede at køre hen.
Den kvindelige chauffør kunne ikke finde ud af hvor han mente, så hun gik på sin iPhone mobil og dennes GPS.
Hun indtastede den lange adresse og fandt den endelig, og de to diskuterede hvordan han skulle komme dertil, mens hun viste ham kortet på sin iPhone.
Hun fortalte ham, at han ville have en meget lang gåtur til adressen fra hendes nærmeste busstoppested og viste ham navnet på den nærmeste vej.
Så kiggede hun på en anden busrute, som hun foreslog kunne være bedre for ham.
Denne bus havde holdeplads ovre på anden siden af busstationen. Mere snak, og de to blev enige om, at den anden busrute ville være bedst.
Lige mens de var enige om det, ankom den anden bus til holdepladsen, så manden skyndte sig derover og fangede den lige i tide.
Det var meget venligt af hende at hjælpe ham så godt.

Se billedet af hende mens hun slår vejen op på sin mobil:

Så havde vi ikke kørt i mere end 5 minutter, før hun, meget bekymret, vendte hovedet mod mig og fortalte, at et stort, rødt, trekantet advarselsskilt var dukket op på instrumentbrættet, og det sagde "elektrisk fejl"!
Jeg var nødt til at træde et skridt ud af mit sæde for at se det. Det bekymrede hende meget.

Hun fortalte mig, at bussen for nylig var blevet serviceret, og de kontrollerede altid for mulige elektriske fejl.  Alle busserne var omkring 12 år gamle, regnede hun med, og har kørt næsten uafbrudt hver dag lige siden de kom på vejen!
Hun kørte videre til næste busstoppested, slog alt fra og startede derefter motoren igen.
Dette hjalp i ca. 3 minutter, men så var den røde trekant tilbage igen.
Så sagde hun til mig, at hun ikke måtte køre længere, for hun ville ikke være populær, hvis motoren blev beskadiget, så hun ville stoppe nu og ringe til en tekniker - og tilføjede hvor heldigt det var for manden med spørgsmålet om en adresse,
at han havde taget den anden bus, hvis nu denne her var ved at bryde sammen!
Tilsyneladende kunne hun se ud fra adressen, at manden havde en aftale med en optiker.
Hun beskrev, hvordan busselskabet Movia ville sende en anden bus ud for at hente os alle sammen - men at det kunne tage meget lang tid. Hun tilføjede, at hun ville have bestilt en Flextaxi til manden, så han kunne holde sin aftale! Hvor venligt!

Jeg og mange andre passagerer, der kunne høre alt dette, blev mere og mere bekymrede!
Alt hvad vi ønskede var, at komme hjem!
Endelig kom hun igennem til en tekniker, der fortalte hende, at hun skulle slukke og genstarte hele det elektroniske system på bussen! Jeg hørte hende fortælle ham, at hun var bekymret for sin sikkerhed, men han sagde, at der ikke var nogen udvej, hun skulle gøre det.
Hun blev nødt til at stige ud af bussen, gå rundt foran den og lidt ned langs den anden side, så hun var ca ved siden af sin siddeplads, og derefter knæle ned på alle fire på vejen for at kunne føle ind under og finde en bestemt knap under bussen.
Efter lidt fumlen nedenunder med hovedet næsten på vejen, (og bussen er utroligt snavset), fandt hun kontakten, slukkede den og tændte derefter igen.

Jeg var gået ud sammen med hende og stod ved siden af, så jeg kunne blokere for trafikken.
Jeg lavede vilde fagter og pegede på hende for at henlede opmærksomheden på hende, der lå der midt på vejen, så nogle biler kørte meget forsigtig udenom, mens et par ventede tålmodigt, mens hun kravlede rundt og derefter kom op igen - hvilket ikke var så let, fordi hun var meget overvægtig! Så gik vi begge tilbage i bussen igen.
Vi må have set ud som om vi skulle redde en kat ud fra mellem hjulene!!!
Desværre fotograferede jeg hende ikke mens hun lå på vejen, da jeg koncentrerede mig så meget om de biler, der forsøgte at køre udenom. En skam, da det ikke er hver dag, man kan fange en buschauffør, der er på knæerne!

Denne operation syntes at afhjælpe fejlen. Det er ligesom at genstarte en computer - hvilket faktisk er, hvad der skete her.

Så jeg kunne endelig komme hjem til mit busstoppested kun en smule forsinket - MEN til min skræk så jeg, at alle de blå check-ud standarder sagde "ude af drift"! Hun havde også slukket for dem!!!
Så jeg kunne ikke checke ud - hvilket ville give en lille bøde.
Jeg fortalte hende om det og tilføjede, at jeg havde en app på min mobil, der ville give mig mulighed for at checke ud hjemmefra.
Jeg så, at hun opholdt sig ved busstoppestedet i et stykke tid, mens jeg gik hurtigt hjem, så jeg antager, at hun fik rettet problemet, før hun kørte igen.
Men før jeg forlod bussen, takkede jeg hende for en ekstra spændende og nervepirrende bustur!!!
Hun lo hjerteligt.